Djibouti – dag 12-14 – 20. Juli – 22 Juli 2015:
Et billede fra Djibouti City’s svar på Pusher Street. Da vi ankom til Djibouti var der 46 grader varmt i skyggen og kolossalt fugtigt. Hvordan en kystby kan være så varm er mig en gåde. Taxachaufføren beroligede os med at det var køligere nu. De sidste par dage havde det været RIGTIGT varmt, sagde han. Med sveden drivende gik jeg ud i middagsheden efter vi var kommet frem til vores gamle slidte Hotel De Djibouti for at skaffe vand til familien. Normalt skal man max gå ti meter i Afrika, før man finder en lille biks, der sælger vand. Men jeg gik og gik og gik. Og alt hvad man kunne købe var khat og khat og khat. Khat er en mildt euforiserende amfetaminlignende plante, der gør dig i bedre humør og mindsker appetitten – det købes i små neg og ligner fastelavnsris med blade. Det sælges fra små boder, hvor khaten ligger beskyttet fra solen dækket til med et brunt klæde. Vi talte med en lokal, der mente, at ”90% af befolkningen i Djibouti tygger khat” (inkl. kvinder). Efter jeg endelig fandt vores vand, linede vi familien op til et gruppefoto foran nogle af de mange khatboder.