KonyeKonye markedet
Hvis du synes dit job er hårdt så kig med på billederne i mit Sydsudan album fra bl.a. KonyeKonye markedet i Juba i Sydsudan. Blandt andet er der billeder fra den ende af markedet hvor de sælger råddent kød, tyrenosser, indvolde og afhuggede ben. Af andre super jobs end dem på kødmarkedet kan nævnes mændene der sad i den stærke sol og lavede sandaler ud af gamle dæk samt skopudsere der pudser sko selvom næsten alle går med sandaler. Kulsælgere, sæbesælgere og godtfolk der har investeret i en badevægt og vil veje dig for 50 øre. Det er et af verdens allerfattigste lande. Jeg lod mig veje en del gange men det forslår jo som en skrædder i helvede. Heldigvis kommer der en del nødhjælp ind i det krigshærgede land (jeg tror jeg så 7 store Ilyushin transportfly i lufthavnen fra UN, World Food Program og Røde kors) men hjælpen går til folk ude i landet og i flygtningelejrene (der i øvrigt efter sigende er præget af interne kampe mellem dinka-folket og Nuer-folket samt folk for og i mod regeringen) og ikke til dem der godt kan klare sig selv i hovedstaden.
Sikkerhedssituationen i hovedstaden Juba er nogenlunde selv om alle verdens udenrigstjenester er af en anden opfattelse og der pt. som bekendt er borgerkrig i landet (1.000.000 vurderes at være internt fordrevne og 400.000 er flygtet til nabolande) Jeg ved ikke om det passer men fik fortalt at der i gennemsnit myrdes tre personer om dagen i Juba. Ikke pga borgerkrigen bare generel kriminalitet. Jeg boede på et hotel med en enkelt bevæbnet vagt og metaldetektor. Jeg var også ude at spise frokost i AFEX camp en rigtig army camp i bedste M A S H stil hvor mange af de internationale nødhjælpsarbejdere bor. Jeg talte med en derude der sagde at jeg var den første turist han havde mødt i Sydsudan i 5 år (inkl den tidl sydlige del af Sudan da Sydsudan som nation kun har eksisteret siden 2011). Nå men den der AFEX camp var rent fort knox med pigtrådssluser, sandsække, armerede vagter der uafladeligt gik runder, armytelte og en hel hotelcontainerby. 110 usd pr nat uden morgenmad koster det at sove i en container (som sgu har både bad, kabel-tv, varmt vand, myggenet og aircon og adgang til mini ørken-pool). Lidt synd at så mange nødhjælpspenge skal gå til dyre containerovernatninger synes jeg. Men dejligt at sidde og spise “nile perch” og drikke “nile beer” i maximum security campen ved Nilens bred (med tre armerede der holdt øje med at ingen angreb og forcerede pigtråden fra Nil-siden). Og grundet de mange nødhjælpsarbejdere mødte jeg langt flere hvide her end på hele vores knap en måned lange tur rundt i Afrikas Horn.
Nå men jeg var for nærig til containeren og boede i stedet som sagt på et mere centralt og ikke helt så sikkert 80 usd hotel (as cheap as it gets in Juba men alligevel en tangering af det dyreste jeg nogensinde selv har betalt for en overnatning – sidst var i Kuwait City og omfattede hele familien.)
Sydsudan var en solotur mens Charlotte og ungerne var på museer i Addis Abeba. Ikke fordi Charlotte ikke turde tage ungerne med, for Charlotte tør ALT, men fordi flyet Addis-Juba-Addis kostede eksorbitante DKK 4.400 pr snude (ca 400 mere end vi gav for CPH-Addis-CPH) som jo så ville have skullet ganges med 4. Og da turen allerede er pænt over budget (pt ca 63.000 mod budget på 50.000 – Afrika er billigt i mad og logi men dyrt hvad angår transport og oplevelser) nappede jeg den solo.
Nå back to work tomorrow – men tjek billederne og tak til søde Charlotte Felk for at tage sig af ungerne mens jeg føjter omkring
Hvordan man får visum til Sydsudan
Så let er det at få visum til Sydsudan:
1. Skaf en lokal kontakt bosiddende i Sydsudan du kan skrive på i din ansøgning (jeg fandt på nettet en udstationeret dansker der arbejdede dernede for en hjælpeorganisation)
2. Udfyld et hav af dokumenter og erklæringer
3. Betal 100 USD i visumgebyr plus 200 NOK i gebyr for at få sendt passet anbefalet tilbage.
4. Find selv ud af hvad den rigtige IBAN bankkode til Sydsudans ambassade i Oslo er – den der står på ambassadens egen hjemmeside mangler selvfølgelig et ciffer (det kunne heldigvis googles..)
5. Opdag at du alligevel har fået en gebyrbøde fra din bank pga. ”forkert IBAN kode” (selv om du altså har fundet en med det rette antal cifre)
6. Bed til at pengene alligevel er nået frem.
7. Send pas til Oslo (nærmeste ambassade)
8. Passet skal sendes til en postboks så det kan (vist nok) ikke sendes anbefalet (for hvordan kvitterer en postboks for modtagelsen) så det er bare at lukke øjnene og håbe det kommer frem
9. Ring til ambassaden for at tjekke at passet er ankommet
10. Ring igen når ambassadesekretæren har haft tid til at kigge i deres postboks.
11. Efter de to ugers behandlingstid – ring igen og find ud af at der intet er sket
12. Ring en masse gange og tal altid med en ny person der fortæller dig ingenting
13. Efter yderligere en uge ring og bliv lidt sur (ikke for meget for så får du med garanti ikke noget visum). Hvis de lover at ringe eller skrive retur så vær forvisset om at det ikke sker (jeg er i 15 år aldrig blevet kontaktet af en ambassade).
14. Ring lidt flere gange.
15. Få så at vide af en faktisk lidt halvkvik ambassadør at grunden til at de endnu ikke har lavet visummet er at ind- og udrejse skal ske indenfor 30 dage fra udstedelsesdatoen og de kan læse på min ansøgning at jeg har tænkt mig at rejse ind EFTER disse 30 dage. (spørg endelig ikke ambassadøren om det havde været en idé at oplyse dette på deres hjemmeside..)
16. Få at vide at der er intet at gøre og dine penge er tabt.
17. Smalltalk yderligere 10 minutter med ambassadøren
18. Husk at det ikke er ovre før den fede dame synger
19. Få så alligevel at vide at hvis du nu lige overfører 100 USD ekstra kan Hr ambassadøren måske godt overtales til at udstede et 3 måneders multiple entry visum.
20. Gentag pkt 4 og 5 (dvs. betal inkl. nyt strafgebyr)
21. Ring igen efter et par dage og få at vide at de sender passet i dag.
22. Ring igen efter 1 uge da du ikke har fået dit pas. Bliv lidt sur for nu er der kun en uge til du skal rejse af sted til de andre lande i Afrika du skal besøge inden Sydsudan. De har stadig passet men lover at nu skal de nok sende det samme dag.
23. Ring dagen efter og forvis dig om at de rent faktisk HAR sendt dit pas.
24. Vent tre dage og modtag dit pas i din postkasse.
25. Konstater at passet naturligvis ikke er sendt anbefalet retur selv om du har betalt herfor. Men at for 29 NOK frimærker heldigvis alligevel har klaret forsendelsen
26. Åbn kuverten med rystende hænder og se om visummet er udsted korrekt og for den rigtige periode.
27. Sådan! – næsten alt for let
PS du kan også bare chancen og tage til fx Addis Abeba i Etiopien og satse på at fixe visummet der. Der klares det muligvis på en enkelt hverdag. Men det kræver at du har købt en flybillet retur til Sydsudan forinden (hvad jeg slap for i ovenstående procedure), har en del andre dokumenter og at du ikke bliver afvist af ambassadøren der (hvad jeg kan læse mig til på nettet er sket for en del på det seneste).
God tur