Family summer holiday, Part 2 of 4 – Sumatra, Indonesia, day 8-16. Orangatans, Lake Toba and Medan
(English Below – or click here)
See the photos: HERE.
På stejle, mudrede stier bevæger vi os igennem Indonesiens tætte, frodige jungle. Varmen er intens, luftfugtigheden er vanvittig.
Vi befinder os i i Bukit Lawang i Sumatras tropiske regnskov. I junglen hvor orangutangerne bor.
Vores guide er sød og blid, er vist mest til mænd, og hedder Yusup.
”Yusup Yusep,” svarer han da jeg på et tidspunkt spørger til hans efternavn. Lidt senere siger han til Charlotte at han synes hun har fundet sig en flot mand. Østerboy takker ærbødigst herfor.
Egentlig skulle vores guide slet ikke have været Yusup, men Teddy, der lidt ligner en indonesisk udgave af Johnny Depp (se billede), og som driver vores gæstehus. Men Teddy er blevet hjemme, da en af hans tyske gæst tidligere samme morgen ”har brækket benet” (det viser sig dog senere, at det kun er en kraftig forstuvning) og nu ”skal hentes ud på en båre” (however the hell de så vil bære sig ad med det på områdets uladsiggørligt glatte, stejle og mudrede stier), så han kan komme på hospitalet i Medan. Av min arm (eller noget) og lidt af en streg i regningen, da han befinder sig tre dagsvandringer inde i junglen
Orangutangerne er vilde i den forstand, at de lever frit i junglen. Flere af de ældre aber er dog rehabiliterede og siden udsat i fri natur og er derfor vant til mennesker. Siden 2015 er de store aber ikke blevet systematisk fodret, men da dyrene typisk befinder sig højt oppe i trækronerne, lokker de forskellige guider og rangers dem nu alligevel ned ved at sætte små frugtstykker fast nederst på junglens høje smalle træer. Det gør de ekstremt diskret, formentlig fordi de derved forbryder sig mod områdets regler. Som så mange andre steder er det (desværre vil mange nok mene) turisternes hellige dollars, der sætter dagsordenen.
I løbet af en lang dag i junglen ser vi ifølge vores unger (der har ret godt styr på dyr) ”med sikkerhed mindst 13 forskellige orangutanger”. Selv tror jeg, at vi ser en del flere, men de kan være ret svære at kende fra hinanden og det kan sagtens være de samme dyr, vi ser flere gange forskellige steder i regnskoven.
På turen ser vi unger, der leger og svinger sig fra gren til gren, hunner der sidder oppe i trækronerne og poserer eller bygger rede for at beskytte sig mod kommende regn. Efter frokost får vi sågar nærtgående besøg af gruppens og områdets 150 kilo tunge alfahan.
Det er ret svært at fotografere Orangutanger med en gammel iPhone.
Både fordi de bevæger sig hurtigt og ofte befinder sig højt oppe i træerne. Junglen er tæt og der kommer hele tiden blade i vejen. Læg dertil at iPhonens automatiske ansigtsgodkendelse har uendeligt svært ved at fokusere på både orange pels i flygtig bevægelse og næsten helt sorte ansigter med nærmest usynlige små, sorte øjne. Det bliver ikke bedre af, at det bedagede batteri i min iPhone lynhurtigt overopheder i den varme jungle og derfor automatisk skruer ned for lyset, således at i forvejen relativt svagtseende Østerboy stort set intet kan se på den lille brandvarme skærm.
Her savner jeg mit gode gamle Nikon og alle mine zoom-linser, men siden min slidte nakke for et par år tilbage blev ramt af både slidgigt og diskusprolaps, har jeg måtte droppe at slæbe rundt på alt mit tunge udstyr. Og er bare glad og taknemmelig for at jeg overhovedet (nogenlunde) har fysikken til at befinde mig her i junglen.
Så for now må I nøjes med mine iPhone-billeder. For et par stykker af dem har jeg decideret snydt og bedt AI om at forbedre/ændre billedet (se også billedtekster). Det må jeg (selvfølgelig) typisk ikke (heller ikke selv om det er deklareret), når jeg skriver for landets aviser. Disse billeder kommer derfor(formentligt) eksklusivt her på kanalen – og vil ikke indgå i mine efterfølgende avisreportage(r) (med mindre selvfølgelig det pågældende medie på pågældende tidspunkt godkender AI-manipulerede og -deklarerede billeder).
Hvordan jeg kom så tæt på alfahannen og hvad der efterfølgende skete, må I vente med til avisartiklen udkommer.
Ud over billederne fra Orangutangerne er der i dag også billeder fra det øvrige Sumatra:
- Øen i søen – Samosir-øen ude i Lake Toba, hvor Batak-folket bor i deres spøjse batakhuse.
- Gamle hængebroer i Bukit Lawang
- Romlan Guesthouse – et godt bud på verdens mest idyllisk beliggende gæstehus.
- Rafting på bildæk på Bahorokfloden (som afslutning på Orangutang-trekket)
- Ungernes private Batak-hytte på Samosir-øen.
- Mødet med Santiago Sánchez Cogedor på Romlan guesthouse. Santiago tilbragte (ifm en fodrejse fra Spanien der skulle være gået til VM i fodbold i Qatar) over femten måneder i isolationsfængsel i 2022/23 i Teherans Evin-fængsel som følge af anklager om spionage (fordi han havde taget et billede ved Jina Mahsa Aminis grav – kvinden der startede ”kvinde, liv, frihed”-bevægelsen). Han var fængslet samtidig med danske Thomas Kjems som er hovedpersonen i den gode Simi Jans (glimrende) ”Manden med terningerne” (tilgængelig på Mofibo mfl.) og indgår i et kapitel i bogen.
- MC-tur rundt om Samosir-øen hvor min MC pludselig var kaput og ikke kunne starte da jeg befandt mig ca. 30 km fra mit guesthouse.
- Lidt street photo fra storbyen Medan (hvor lufthavnen ligger).
See the photos: HERE.
Hvis du missede mine tidligere tre posts/pics fra denne tur kan du finde dem her:
- Post 1 – Malaysia part 1
- Post 2 – Sumatra, Indonesien (this post)
- Post 3 – Singapore
- Post 4 – Malaysia part 2 and Oman stopover
Family holiday – Sumatra, Indonesia, day 8-16. Orangatans, Lake Toba and Medan
Summer holiday post 1 out of 4.We make our way along steep, muddy trails through Indonesia’s dense, lush jungle. The heat is intense, the humidity insane.
We are in Bukit Lawang, deep in Sumatra’s tropical rainforest — the jungle where the orangutans live.
Our guide is kind and gentle. He seems mostly into men.
“Yusup Yusep,” he replies when I at one point ask about his full name. A little later, he tells Charlotte that he thinks she’s found herself a handsome man.
Actually, our guide wasn’t supposed to be Yusup at all, but Teddy—who runs our guesthouse and looks a bit like an Indonesian version of Johnny Depp (see photo). But Teddy had to stay behind because one of his German guests reportedly broke his leg earlier that morning (though it later turns out to be just a severe sprain) and now needs to be carried out on a stretcher—however the hell they plan to manage that on the area’s impossibly slippery, steep, and muddy trails. Quite a setback, considering he’s three days’ trek deep into the jungle.
The orangutans are wild in the sense that they live freely in the jungle. Some of the older apes, however, have been rehabilitated and later released into the wild, so they are used to humans. Since 2015, the great apes have no longer been systematically fed, but since they usually stay high up in the treetops, guides and rangers still lure them down by discreetly placing small pieces of fruit at the base of the tall, narrow jungle trees. They do this extremely subtly, probably because it technically violates the area’s rules. As in so many other places, it is (unfortunately, many would say) the tourists’ sacred dollars that set the agenda.
Over the course of a long day in the jungle, we see—according to our kids —“at least 13 different orangutans.” Personally, I think we see quite a few more, but perhaps we are just seeing the same individuals multiple times in different parts of the rainforest.
We see youngsters playing and swinging from branch to branch, females sitting high up in the canopy posing or building nests to protect themselves from the coming rain. After lunch, we even get a close encounter with the group’s—and the area’s—150-kilogram alpha male.
It’s quite difficult to photograph orangutans with an old iPhone.
Partly because they move quickly and are often high up in the trees. The jungle is dense, and leaves are constantly getting in the way. Add to that the fact that the iPhone’s automatic face recognition has an extremely hard time focusing on both orange fur in fleeting motion and almost entirely black faces with nearly invisible small, black eyes. It doesn’t help that my aging iPhone battery quickly overheats in the hot jungle and automatically dims the screen—so that the already somewhat visually challenged Oysterboy can barely see anything at all on the small, burning-hot display.
At this point I miss my good old Nikon and all my zoom lenses. But since my worn-out neck a couple of years ago was hit by both osteoarthritis and a herniated disc, I’ve had to give up carrying all my heavy gear. And I’m just happy and grateful that I even have the physical ability to be here in the jungle at all.
So, for now, you’ll have to make do with my iPhone photos. For a couple of them, I’ve cheated and asked AI to enhance/alter the images (see captions). That’s something I am not allowed to do (even if declared) when writing for newspapers. These images will therefore (most likely) be exclusive to this channel—and will not be included in my subsequent newspaper features.
How I got so close to the alpha male—and what happened next—you’ll have to wait for the newspaper article to find out.
In addition to the orangutan photos, today’s batch also includes images from:
- The island in the lake—Samosir Island in Lake Toba, where the Batak people live in their distinctive traditional houses.
- Old suspension bridges in Bukit Lawang
- Romlan Guesthouse— one of the most idyllically located guesthouses in the world
- River rafting on inner tubes on the Bahorok River (as the finale of the orangutan trek)
- The kids’ private Batak hut on Samosir Island
- Meeting Santiago Sánchez Cogedor at Romlan Guesthouse. During a walking journey from Spain intended to take him to the FIFA World Cup in Qatar, Santiago spent more than fifteen months in solitary confinement in Iranian prisons in 2022/23 on espionage charges. He did so after taking a photo at the grave of Jina Mahsa Amini—the woman who sparked the “Woman, Life, Freedom” movement. He was imprisoned at the same time as Danish national Thomas Kjems, the main character in Simi Jan’s excellent “The Man with the Dice” (available on Mofibo), where he is featured in one of the chapters.
- A motorbike trip around Samosir Island, where my bike suddenly broke down and wouldn’t start when I was about 30 km from my guesthouse
- A bit of street photography from the big city of Medan (where the airport is located)
See the photos: HERE.
read my other posts from the same trip:
- Post 1 – Malaysia part 1
- Post 2 – Sumatra, Indonesien (this post)
- Post 3 – Singapore
- Post 4 – Malaysia part 2 and Oman stopover
(Delayed posting – all photos with iPhone 13Pro)