Hvordan man får et 5-landes VTE Visa i Lomé, Togo

(Getting a 5 country VTE Visa in Lomé, Togo)

Så er vi kommet til Lomé, Togo – land nr 139.

Her har jeg lagt min klamme hånd på et Visa Touristique Entente (VTE) – et af verdens formentlig sjældnest udstedte visummer. Yes! For the bargain prica af ca 250 DKK dækker det følgende 5 land…e: Togo, Benin, Elfenbenskysten, Niger, Burkina Faso som jeg alle efter planen skal besøge.

Mig bekendt udstedes det kun to steder i hele verden – nemlig i Ougadougou, Burkina Faso og her i Lomé, Togo. I Lomé dog kun hvis vinder står i Øst, ens skjorte er den rigtige farve blå og ens farmor ikke hedder Erik.

Så let var det at få det:

1. Kom til Togo og fik 7 dages visum til Togo ved grænsen (dvs. man skal lidt kafkask først have Togovisum for at komme ind i Togo hvor man så kan søge om et 5-landes visum der bl.a. gælder Togo)
2. tog til Service National Immigration Togolaise som meget praktisk er placeret 8 kilometer uden for byen..
3. Tog der ud bag på en taxi moto som zigzaggede derud gennem den tætte trafik. Hjelme har de ikke så mange af men de kører nu pænt nok.
4. Var der tirsdag klokken 13.
5. De åbnede først klokken 14 stod der på et skilt
6. Drak en øl med min flinke moto-driver Leboné som godt ku lide Adebayor fra Tottenham (TÅDDEN’HAMME som han sagde)
7. Kom tilbage klokken 14
8. Fik at vide at de først åbnede kl 14.30 – welcome to West Africa
9. Stak så hovedet hen mod en luge på størrelse med en citronhalvmåne og prøvede på mit gamle rustne skolefranske at forklare at jeg ønskede et 5-landes visum.
10. Blev sendt et par gange ind og ud af køen for at udfylde dokumenter.
11. Fik at vide at jeg skulle komme tilbage næste dag.
12. Kom tilbage med en taxi moto næste dag. Nu var mit 7-dages Togo visum blevet forlænget til et 30 dages Togo visum hvilket jeg fik at vide var en forudsætning for at få et 5-landes VTE.
13. Talte mere gymnasiefransk, udfyldte dokumenter, betalte gebyrer og fik at vide at jeg endnu engang skulle komme tilbage dagen efter.
14. Og voila efter 3 dage og 3×16 motorcykelkilometer fik jeg i går mit 5 landes VTE. Iflg schweizeren på mit auberge er jeg den første udlænding i en måned der har fået det famøse visum (da de vist nok var løbet tør for klistermærker før..)
15. Lyder måske lidt besværligt men var egentlig ganske underholdende. Og til sammenligning koster almindeligt visum til hver af de enkelte lande ca 400-500 kroner, så ud over det er et ret sejt visum er der også lidt penge at spare..
16. Hehe Yes – Nå nu kommer Frode og siger det er tid til at spise Djerkoumé med Foufou med salsa blanc og tage på Jazzklub og se livemusik. Over and out.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.